Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vig skole

Certificeret DGI idrætsskole

Som den første skole på Sjælland blev vi certificeret i DGI som idrætsprofilskole i 2014, arbejdet med bevægelse i skolen har været en del af skolens indsats siden 2010.

Som idrætscertificeret skoleafdeling er der integreret daglig bevægelse, alle elever har minimum 45 min motion i form af indlagt morgenmotion, powerbreaks og bevægelse i fagene som understøtter den fag-faglige udvikling.

Samarbejde mellem skole og SFO

Skole og SFO udgør en ramme for børnene og deres forældre. Derfor deler og arbejder SFO og skole med et fælles barnesyn og fælles værdier.

  • Lærere og skolepædagoger indgår i et ligeværdigt samarbejde om den pædagogiske opgave for det enkelte barns læring og trivsel.
  • For barnets mulighed for at kunne bidrage aktivt til og have udbytte af til læring-og børnefælleskabets aktiviteter -  så barnets selvbillede styrkes.

Vi arbejder målrettet med Fri for Mobberi både i undervisningsdelen og fritidsdelen.

Klasseteam består af klassens lærere og en skolepædagog.

Skole og SFO afvikler alle traditioner og arrangementer i fællesskab.

Overordnede mål for det pædagogiske arbejde på afdelingen

Vores barne- og læringssyn tager udgangspunkt i de nøglebegreber vi arbejder med i hverdagen Faglighed-Glæde-Forventninger.

Eleverne tager aktivt del i undervisningen, og skolen er kendetegnet ved lærere og pædagoger, sikrer ro i klasserne, så eleverne aktivt deltager i og har udbytte af læringsfællesskabets aktiviteter.

Vi møder hinanden med respekt og alle kender og efterlever værdierne for skolens praksis i dagligdagen. Vi forventer at elever og personale er velforberedte til undervisningen. Elever der ikke lever op til forventningerne, får hjælp til at ændre adfærd, blandt andet ved at inddrage forældrene. Skolens afdelings- og SFO-leder er tydelig i forventningerne til personalet, både i undervisningen og de udviklingsprojekter, skolen er involveret i.

Vi arbejder som en naturlig del af skolereformen Åben Skole med aktiv inddragelse af lokalområdet, herunder bl.a. de lokale idrætsforeninger.

Før skole

1.maj starter Førskolegruppen. De modtages af det faste personale, herunder den skolepædagog der følger klassen videre i 0. klasse. Der udarbejdes et pædagogisk indhold for hele forløbet, og der udsendes ugebrev hver fredag til forældrene. Førskolegruppen indgår fra dag et i skolens liv med morgensang hvor forældrene er velkommen og har deres eget klasselokale.

Dokumenter

BVT udvikling d.21.09.20 (1).pdf

Shape Created with Sketch.