Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Vig Skole logo
Mobil menu

DGI Idrætsprofil

Gør idræt, leg og bevægelse til en integreret del af hverdagen og skab det optimale fundament for læring og trivsel blandt børn og unge.

Hjerneforskning slår fast, at fysisk aktivitet baner vejen for børn og unges trivsel – både fagligt, mentalt og socialt.

DGI tilbyder derfor certificeringsforløb til skoler og institutioner, som sætter fokus på kropslig dannelse, herunder at udvikle børnenes kropslige kompetencer og kropsbevidsthed samt at styrke deres selvtillid og motivation med bevægelsesglæde som centralt omdrejningspunkt.

Sjov læring og bevægelse går hånd i hånd

Flere end 500 dagplejere og børnepassere, vuggestuer og børnehaver, skoler og SFO'er er allerede DGI Certificerede. 

De har fået ideer til konkrete bevægelsesaktiviteter, som styrker børn og unges lyst og evne til at kunne lære nyt i et motiverende miljø. Her er der plads til at mestre og fejle og fylde rygsækken med personlige successer og glæden ved at kunne. 

Som DGI Certificeret Skole får I: 

  • En stærk profil som skole med fokus på idræt, trivsel og læring.
  • Viden og inspiration, der gør det lettere at integrere idræt og bevægelse i undervisningen.
  • Konkrete værktøjer til at planlægge og afvikle bevægelsesaktiviteter.
  • Alsidige og målrettede bevægelsestilbud, der matcher børnenes alder og færdigheder.
  • Vejledning til at skabe et trygt, anerkendende og motiverende idrætsmiljø.
  • Positive idrætsoplevelser med plads til alle.
  • Efteruddannelse af lærere og pædagoger.
  • Glade børn og motiverede medarbejdere.